Over grenser

Over grenser

Da vi besøgte Agnes, Elisabeth og Raymonde (Jesu små søstre) fik jeg/vi denne bog foræret.

Bogen kan fås i alle boghandler, eller man kan bestille den.

Over Grenser, av Angelika Daiker, ISBN 82-7419-094-7.

Bogen fortæller om lillesøster Magdeleine, grundlæggeren af ordenen "Jesu små søstre". (Se næste inlæg)

Jeg glæder mig meget til at læse bogen, og vil helt sikkert kommentere den på et senere tidspunkt.


Ida og Steen

Ida og Steen

Herligt, Ida fik langt om længe også installeret SKYPE

Så nu kan vi rigtig få snakket. Aftenen har stået i Skypens tegn. Først Lotte, så Ida og til sidst Irene og Eigil. Hvem sagde hyggeligt.



 


Carl Larsson

I denne skønne bog-udsalgstid kan man for næsten ingen penge, være heldig at finde virkelige perler.

Fik i dag bogen "Jeg,  Carl Larsson" . Den kostede kun 59,00 nkr.  

Det vil sige jeg har bestilt bogen til Jon, men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med at jeg ikke selv vil læse den.

Så den ganske hurtigt igennem. Der er masser læsestof og en masse af hans flotte billeder. Senere vil jeg fortælle lidt mere om billige bøger vi har været så heldige at få fat i . Det var rigtigt mange.

Tanken er at læse først, sidenhen kan jeg fortælle lidt om bøgerne.


endnu en solnedgang

endnu en solnedgang

Den gamle Lillebæltsbro set fra Havnegade i Middelfart. Broen er både bil og jernbanebro, indviet i 1935.


Vedligehold af skindbøger

Vi havde besøg af en god ven og snakken faldt på gamle bibler bl. a. , så næste morgen da han var på vej ud af døren, ville jeg lige vise min gamle bibel i læderindbinding.

Det er jo ikke hver dag jeg har den store bog ude af reolen. Jeg så , da jeg flyttede den igen, at der var mærker på dugen. Læderet var blevet meget tørt, det støvede eller var ved at smuldre. Gode råd var dyre, for jeg ville jo ikke kritikløst smøre bogen ind i noget den ikke kunne tåle.

Tog kontakt med juliusbokbinder (sendte en mail.). Fik et fint svar med henvisning til en skindhandler, så nu er jeg igang med at behandle bogen med læderfedt. Den bliver som ny igen.

Vi snakkede om, når vi i de gode gamle dage , var på besøg ved bedsteforældre eller andre gamle, så var der så mange dufte af blandt andet læderfedt, møbelpolitur og mange andre ting til hjemmets vedligehold.

I dag når man gør rent, er det næsten forbudt med vand, der bruges mikrofiberklude, færdigt preparerede mop,- og rengøringsklude og andre effektive rengøringsmidler, men det passer ligesom ikke til vedligeholdet af de gamle arvestykker.

Men ok, min dag er reddet og det er biblen også. Så jeg er glad :-)


Bøger, kan man leve uden ?

Jeg har en stor lidenskab.

Bøger.

At læse dem, eje dem.

Nye som gamle bøger. Romaner, noveller, opslagsværker, digte, biografier, rejsebeskrivelser, bøger om kunst og kunstnerne.

Ja, jeg kunne blive ved.

Jeg tror facinationen ved bøger opstod allerede da jeg var lille.

Vi havde en del bøger hjemme, der blev læst godnathistorier for os. Når vi var på besøg hos min farfar og farmor fik vi lov at låne billedbibelen for børn, men først efter at have vasket hænder så bogen ikke blev beskidt.

Mine første skoleår var i en lille skole langt ude på landet. Der var ikke flere børn fra 1. til 7. klasse end vi alle kunne være i et klasseværelse. Det var alletiders. for vi fik jo meget mere undervisning end lige det pensum der var tænkt for førsteklassebørn.

Da først vi kunne læse, var det dejligt når vi var færdige med vores opgaver , så måtte vi låne en bog i bibliotekskassen. Men først når vi havde vasket hænderne.

Alle bøgerne var sirligt bundet ind i brunt papir, titlen var så skrevet på omslaget. Det var først når vi åbnede bogen at alt det spændende  begyndte.

Vi lærte selvfølgelig at bruge bogmærker, æselører var bandlyst. Det allerværste vi kunne gøre var at brække en bog i ryggen, og den dag i dag bliver jeg sur hvis nogen brækker mine bøger i ryggen.

Jeg elsker at komme ind i et bogantikvariat og finde rigtig gamle bøger.

Sidste gang vi var i København så vi en bog om tog i vinduet til et antikvariat. OK, ind måtte vi. Ohh herlighed, så mange dejlige bøger hun havde.

Navnet på antikvariatet var "Bøger og Kuriosa."

Det var beliggende i Læderstræde nr. 9 , 1201 København K. Bøger og Kuriosa 

Den søde indehaver fortalte at hun oven i købet var tilsluttet et antikvariatnet  ,så vidt jeg kunne forstå var det et Skandinavisk samarbejde.

Man kan bestille bøger og få dem sendt, hvilken service.

Det var alt for nu. Senere vil jeg fortælle lidt om nogle af mine mange bøger.

Husk; Smil til verden , og den smiler til dig".

Ha det godt


hits