Ulla, Elie og jeg på 17.mai feiring

Ulla, Elie og jeg på 17.mai feiring 

 Havde besøg af min søster og svoger. De var så heldige at fejre 17. mai i strålende solskin. Vi fik også set lidt af det dejlige Østfold.

Vi var på tur langs Glomma, uvidende om at legionella bakterier sværmede rundt i luften.

 Nu er det sommer, i hvert fald i følge kalenderen.

Camping udstyret er klargjort, så kan der tages på dejlige ture når solen skinner.

Har forresten fundet ud af at blogging er et gråvejrsfænomen  så derfor er det ikke hver dag jeg er indom her. Ha en god helg.



 


Morgenstemning på svensk Naturistcamping

Morgenstemning på svensk Naturistcamping

At vågne op en søndag morgen til en stilhed, træde ud i det endnu

dugvåde græs,og det helt uden en trævl på kroppen.

Og hvorfor tænker jeg så på det en vinterdag.

Jo, lyset gør at jeg længtes efter sommeren, så efter en tur under "Solen" , den kunstige altså, så begyndte jeg at planlægge sommeren. Du kan jo se på naturistportalen (link) hvor mange dejlige pladser der i nabolandene Sverige og Danmark, og her i Norge er der tre gode campingpladser.  Skovly ved Halden, Sjøhaug på Jeløy ved Moss og Isefjær ved Kristianssand. Men ikke mere for nu.


Norwegian star

Norwegian star

Norwegian star, et meget specielt mønster.

Jeg har gjort lidt forskelige forsøg med puden. Valget af stofferne er ret utraditonelle. En stor del af det er gardinrester. Det stribede stof er bomuld.

Midten af stjenen samt hjørnene har jeg valgt en grågrøn tone som symbolere fjeldet og naturen. De lilla/violette spidser i stjernen er symbol for lyng og blåbær. De blå spidser er søerne, de gule er solglimtene og de stribede er elvene og fossene. Det hele er rammet ind af en dybblå himmel.

Mønsteret har jeg set hos min mor, men farverne er valgt efter en tur med toget over Hardangervidderne. En meget smuk oplevelse for en der kommer fra det flade Danmark.



 


Carl Larsson

I denne skønne bog-udsalgstid kan man for næsten ingen penge, være heldig at finde virkelige perler.

Fik i dag bogen "Jeg,  Carl Larsson" . Den kostede kun 59,00 nkr.  

Det vil sige jeg har bestilt bogen til Jon, men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med at jeg ikke selv vil læse den.

Så den ganske hurtigt igennem. Der er masser læsestof og en masse af hans flotte billeder. Senere vil jeg fortælle lidt mere om billige bøger vi har været så heldige at få fat i . Det var rigtigt mange.

Tanken er at læse først, sidenhen kan jeg fortælle lidt om bøgerne.


violer

violer 

Martsvioler.

Og hvorfor så det?

Jo, jeg har en søn der er narkoman, han bliver 30 i marts, så blomsterne er lidt til ham og for ham.

Som det så ofte er med narkomaner, må man vælge ikke at have kontakt med dem i perioder. Det er ikke så enkelt,men ganske nødvendigt hvis man ikke selv skal ryge helt ned med flaget. Men hvad kan man så gøre?

Engagere sig i kampen mod narko -!  Det er ikke altid man har overskud til det heller , men man kan jo vælge at støtte de organisationer  der gør et kæmpe arbejde.

Jeg vil efterhånden som jeg finder link til diverse organisationer som arbejder for rusmisbrugere , linke til de sider. Det kan jo være at andre også får lyst at støtte arbejdet.

Som i kan se så har jeg oprettet link til en far til en narkoman
Det er en fin side , derpå en meget god måde fortæller om at være pårørende, samtidig er der en masse fine tekster, gode link til ............ ja se selv.


Kulden

kommer snigende ind i huset. Rundt hushjørnet blæser den iskolde nordenvind. Og jeg der troede at våren var på gang.

Læste at der kunne blive rigtig koldt de næste dage. Vi får se hvad der sker..

 Lige nu er der omkring 10 minusgrader ude. Der har været lidt sne i luften. Jeg havde tænkt at vente med at strikke vinterhatten, men nu ved jeg ikke  ????


Påskepude

Påskepude  Langt om længe blev jeg færdig med min påskepude.

I perioder kan jeg godt lide at sy patchwork. Mange gange bruger jeg eksisterende mønstre men ændrer på farvesammensætningen.

Jeg blev inspireret af min mor og faster til at sy. Utålmodig som jeg altid har været er det en god beskæftigelse, for man kan ikke forcere arbejdsgangen og så samtidig forvente et pænt resultat.

Til nu er stort set alle mine projekter  syet i hånd på nær et par dækkeservietter.

Jeg foretrækker nål og tråd, for det giver tid til at lade tankerne flyve.


Min favorit vin

er så absolut Shiraz-vine fra Australien. Der findes selvfølgelig vine fra andre land som er brygget på Shirazdruen (også kaldet Syrah i Frankrig).

Den franske vin er betydelig mere "tyndbenet" eller spids i smagen. Har slet ikke den samme fylde som den  Australske.

De bedste fra Australien er efter min mening fra Shiazén fra Jacobs Creek. og Bin 50 Shiraz.

De er gode til rødt kød men kan også drikkes som aftenens hyggeglas til en ostebid.

Efterhånden som jeg finder andre Shirazvine fra andre land vil jeg fortælle hvis jeg syndes at de er prisen værd.

Jeg er i gang med at se på vinmonopolets hjemmesider hvad de har af  denne drue fra hele verden.


Er du dansker i udlandet ?

Har du nogen gange haft en ubændig lyst til franskbrød med pålægschokolade.

Eller se en gammel dansk film med Dirch Passer.

Bare se . 

Her kan du få noget af det mest danske der findes.

Jeg har også linket til hjemmesiden Hjemve.

Har du ikke hjemve, kan du risikere at få det.


Dadelkage

DADELKAGE

Julen er ovre for denne gang, men der var endnu en rest dadler. Min første tanke var at spise dem som de var, men jeg kunne jo også bage en kage. Så det gjorde jeg.

Ingredienser:

400 gr. stenfri dadler

1/4 l vand

85 gr. sukker

175 gr. melange eller smør

2 æg

1 tsk. natron

1 tsk. bagepulver

2 tsk vanillesukker

180 gr. hvedemel

Læg vand og dadler i en gryde. Lad blandingen koge ved meget svag varme og rør lidt en gang i mellem til dadlerne bliver til mos. tilsæt sukker og fedtstof.

Tag gryden af kogepladen.

Pisk til massen er kølet af (man kan også hælde det i en mastermixer)

Tilsæt æggene et af gangen.

Bland resten af de tørre ingredienser sammen, kom dem i dejen.

Hæld dejen i en smurt form som er drysset med rasp =strøkavring

Kagen bages ca. en time v. 170 gr.

Kagen er færdigbagt når den løsner sig fra kanten.

(opskrift fra alletiders kogebog)

mmmmmmmmmmmmmmmm masser af fibre og så er den go


endnu en solnedgang

endnu en solnedgang

Den gamle Lillebæltsbro set fra Havnegade i Middelfart. Broen er både bil og jernbanebro, indviet i 1935.


Vedligehold af skindbøger

Vi havde besøg af en god ven og snakken faldt på gamle bibler bl. a. , så næste morgen da han var på vej ud af døren, ville jeg lige vise min gamle bibel i læderindbinding.

Det er jo ikke hver dag jeg har den store bog ude af reolen. Jeg så , da jeg flyttede den igen, at der var mærker på dugen. Læderet var blevet meget tørt, det støvede eller var ved at smuldre. Gode råd var dyre, for jeg ville jo ikke kritikløst smøre bogen ind i noget den ikke kunne tåle.

Tog kontakt med juliusbokbinder (sendte en mail.). Fik et fint svar med henvisning til en skindhandler, så nu er jeg igang med at behandle bogen med læderfedt. Den bliver som ny igen.

Vi snakkede om, når vi i de gode gamle dage , var på besøg ved bedsteforældre eller andre gamle, så var der så mange dufte af blandt andet læderfedt, møbelpolitur og mange andre ting til hjemmets vedligehold.

I dag når man gør rent, er det næsten forbudt med vand, der bruges mikrofiberklude, færdigt preparerede mop,- og rengøringsklude og andre effektive rengøringsmidler, men det passer ligesom ikke til vedligeholdet af de gamle arvestykker.

Men ok, min dag er reddet og det er biblen også. Så jeg er glad :-)


Jellingstenen, Danmarks dåbsattest

Jellingstenen, Danmarks dåbsattest  I Danmark , nærmere betegnet Jelling, finder du denne + en runesten mere. Den store sten er også kaldet Danmarks dåbsattest
Følger du linket her , så har du muligheder for at læse mere om stenen. Der står at man kan downloade et runealfabet, men... men ?


Bøger, kan man leve uden ?

Jeg har en stor lidenskab.

Bøger.

At læse dem, eje dem.

Nye som gamle bøger. Romaner, noveller, opslagsværker, digte, biografier, rejsebeskrivelser, bøger om kunst og kunstnerne.

Ja, jeg kunne blive ved.

Jeg tror facinationen ved bøger opstod allerede da jeg var lille.

Vi havde en del bøger hjemme, der blev læst godnathistorier for os. Når vi var på besøg hos min farfar og farmor fik vi lov at låne billedbibelen for børn, men først efter at have vasket hænder så bogen ikke blev beskidt.

Mine første skoleår var i en lille skole langt ude på landet. Der var ikke flere børn fra 1. til 7. klasse end vi alle kunne være i et klasseværelse. Det var alletiders. for vi fik jo meget mere undervisning end lige det pensum der var tænkt for førsteklassebørn.

Da først vi kunne læse, var det dejligt når vi var færdige med vores opgaver , så måtte vi låne en bog i bibliotekskassen. Men først når vi havde vasket hænderne.

Alle bøgerne var sirligt bundet ind i brunt papir, titlen var så skrevet på omslaget. Det var først når vi åbnede bogen at alt det spændende  begyndte.

Vi lærte selvfølgelig at bruge bogmærker, æselører var bandlyst. Det allerværste vi kunne gøre var at brække en bog i ryggen, og den dag i dag bliver jeg sur hvis nogen brækker mine bøger i ryggen.

Jeg elsker at komme ind i et bogantikvariat og finde rigtig gamle bøger.

Sidste gang vi var i København så vi en bog om tog i vinduet til et antikvariat. OK, ind måtte vi. Ohh herlighed, så mange dejlige bøger hun havde.

Navnet på antikvariatet var "Bøger og Kuriosa."

Det var beliggende i Læderstræde nr. 9 , 1201 København K. Bøger og Kuriosa 

Den søde indehaver fortalte at hun oven i købet var tilsluttet et antikvariatnet  ,så vidt jeg kunne forstå var det et Skandinavisk samarbejde.

Man kan bestille bøger og få dem sendt, hvilken service.

Det var alt for nu. Senere vil jeg fortælle lidt om nogle af mine mange bøger.

Husk; Smil til verden , og den smiler til dig".

Ha det godt


Solnedgang bag den gamle lillebæltsbro

Solnedgang bag den gamle lillebæltsbro

En stille aften hvor lystfiskerne om ikke andet får en flot solnedgang.

Den ny lillebæltsbro

Den ny lillebæltsbro 

I Danmark boede jeg direkte ved Lillebælt.

Alle dagens måltider blev indtaget ved bordet med direkte udsyn over vandet. At se de små fiskebåde sejle ud for at røgte garnene, følge trafikken på broerne. Prikken over i'et var de flotte solnedgange.
Billedet her er taget en helt almindelig lørdag formiddag. Skibet med lystfiskere er på plads.


 


En januardag ved Fjeldstrand

En januardag ved Fjeldstrand 

Efter de mange storme i januar, skulle vi ud for at se til hytten på Nesodden.

 Da vi  var så tæt på vandet måtte jeg absolut ned for at se.

Vi havde fyldt termokanden, og havde varme nybagte boller i posen. Alt var som det skulle være.

Der er altid noget at se på og opleve ved vandet. Lyset, små både, eller bare ro og fred.


forår på køkkenet

forår på køkkenetSelv om der enda er vinter eller hva det nu kaldes dette grå og triste vejr der er uden for vinduet, så kan jeg glæde mig over forårsblomsterne nu er i handelen.

Når først man får dem hjem i et godt varmt køkken så er det næsten før man kan høre planterne gro.

3 timer før dette billed er taget havde vi snakket om at hvis vi var heldige så kunne der være blomster til weekenden, men men....

Det  er forresten en sjov ting. Da jeg boede i DK. var det ikke så ofte mine blomster levede mere end en måned. Men heroppe da gror de som det var betalt for det. Jeg har en Hawaii rose, jeg fik den sidste år i mars måned. Den fik 17 blomster i første blomstring, 23 i anden blomstring og kun 15 blomster i 3. blomstringsperiode. Den har stort set ikke tabt et blad nu et år efter. Og min Orkidé den har blomstret non stop i 5 måneder. Så det er ikke kun vi mennesker der trives bedre i trehuse, blomsterne gør det åbenbart også.

Ha en god dag


os2

os2Her vi på besøg i Danmark. Vi har lånt en camplet. Det var en kold fornøjelse sidst i april måned.


fra Danmark til Norge

Velkommen til min blogg!

Jeg vil forsøge at fortællelidt om mine erfaringer, både positive og negative, ved at flytte til Norge,  jeg vil  skrive lidt fra mit køkken, og der vil være sider med opskrifter eller gode madtips. Måske hvis jeg finder en god vin vil jeg skrive lidt om det. 

Vise lidt billeder, både fra Norge men også fra Danmark.

Som dansk førtidspensionist er det  ganske enkelt at flytte til Norge.

Troede jeg da!

Man kan få sin førtidspension udbetalt heroppe. Det kræver kun at du opretter en bankkonto.

Så troede jeg at jeg skulle betale skat heroppe. Men, nej jeg skal betale dansk skat.

"Mimrekort" ,eller som det hedder her i Norge, Honnørkort, et kort som giver rabatter ved rejser med offentlige transportmidler. Om jeg kunne få det ?

Gentagne gange har jeg hørt, det kan du ikke. Du er ikke registrert.  Nej din pensjon udbetales ikke under folketrygdeloven.

Så i dag har jeg spurgt Hallo Norden om hvad regler der egentlig gælder for en dansker i Norge.Jeg er spændt på svarene jeg forhåbentlig får.

Hallo Norden har en side hvor man kan stille spørgsmål og finde nyttige informationer.

Nu er der så folketingsvalg i Danmark!

Da er det muligt at stemme. Men skal du flytte til udlandet, så må du huske at krydse af på dit danske flyttebevis at du være registreret vælger i DK. Så kan man gå på ambassaden og stemme. (brevstemme) Det fungerer fint.

Så deeeeeeet !!!!!!

Men både landet og manden er dejlig, så jeg bliver her og bliver ved

Ha det !


hits